Åben innovation var for få år siden det mest hypede koncept på diverse foraer om innovation. Jeg deltog selv i diskussionen og blev vældig upopulær, da jeg påstod at der var for langt imellem succeshistorierne, og at det ikke var en særlig hensigtsmæssig metode for små og mellemstore højteknologivirksomheder, da de ganske enkelt ikke havde nok kontrol med deres immaterielle rettigheder (læs patenter/IPR), med mindre man satte et stort og dyrt juridisk system op bag det. Enhver, der har prøvet sådan noget, ved hvor stort et juridisk benarbejde, der skal gøres, for at få det løbet igang (NDA, forgrundsviden, baggrundsviden, licens og royalty aftaler osv)

Begrebet “åben innovation” blev første gang beskrevet af Henry Chesbrough tilbage i 60’erne, som et opgør med den herskende “lukkede innovation” – hvor idéer skal komme indefra og ikke deles med andre. Åben innovation bruges om det paradigme at ingen virksomheder og deres ansatte ved alt og ejer nok IPR til at kunne skabe den maksimale vækst. Derfor vil den samlede gevinst være større for de virksomheder der modtager, samarbejder, deler, forærer, sælger eller køber viden/IPR fra konkurrenter, universiteter, kunder, leverandører og komplimenterende virksomheder. Jeg tror de fleste virksomheder, der indgår i den slags partnerskaber, slet ikke tænker over, at det er åben innovation. De vil sige, at de har et strategisk samarbejde i form af f.eks. krydslicensaftaler, forkøbsret, platformsdeling (bil-industrien).

Konceptet åben innovation bliver brugt bredt, og det har jeg også selv gjort. Jeg tror rigtig mange forbinder åben innovation med Crowdsourcing og Co-creation, og de er da helt klart også i familie med hinanden, men de to sidste koncepter er mere “bruger”-orienteret, og dem kan du læse om i et par andre blog-indlæg.

I mit foredrag bruger jeg en model der prøver at sammenholde forskellige brugercentrerede værktøjer og deres placering i forhold til lukket versus åben innovation samt deres anvendelighed i forhold til beskyttelse af IPR. Jeg havde brug for dette overblik, da det var umuligt at kommunikere, hvad jeg mente, uden at have en figur at støtte mig til.