Den form, som de fleste forbinder med åben innovation, er bruger innovation. Konceptet hvor man høster brugernes ideer kaldes populært for “crowdsourcing”. Brugeren gør simpelthen arbejdet for virksomheden, efter at den har blottet sig en lille smule, og fortalt hvad der ønskes løst. De fleste store virksomheder lavede for få år siden crowd sourcing idé-platforme, hvor brugerne kunne smide sine idéer ind, men samtidig fraskrev de sig typisk rettigheden til opfindelsen (hvis det skulle ende med at være en opfindelse). De fleste af disse crowdsourcing platforme er lukket igen, for hvis man skal behandle de indkomne forslag ordentligt, kræver det usandsynligt mange ressourcer, og hvis der dukkede idéer op, som man måske allerede var igang med i virksomheden, kom man i et dilemma med hensyn til IPR. Hvem kom først på idéen?
Crowdsourcing blev  brugt som markedsføring i forhold til at signalere, at man var en åben innovativ virksomhed, men de top 25 cases jeg har kigget på, havde typisk sat deres crowdsourcing op omkring en ufarlig lille flig af virksomheden, som f.eks. en stor flyproducent der inviterede til åben innovation (crowdsourcing) omkring et håndtag til en kabinedør! Som jeg fortæller i indlægget om åben innovation, blotter man sig rigtig meget i åben innovation og noget mindre i crowdsourcing og co-creation, -og ingen af koncepterne er “bare lige”, når det handler om teknologivirksomheder, der skal tænke på deres imaterielle værdier (IPR)

Der er masser af andre områder, hvor der er et kæmpe potentiale i crowdsourcing (og co-creation), og det er typisk hvor der ikke er så meget på spil. Et godt eksempel er en platform hvor brugerne kan forselå design af t-shirts, eller LEGO som spørger brugerne hvilket legosæt de skal sætte i produktion,- men der, hvor jeg synes det passer allerbedst, er i det offentlige. Sundhedsvæsenet, skolevæsentet og andre offentlige institutioner kan have stor glæde af denne form for brugerinnovation…alt sammen kendetegnet ved, at der ikke er indblandet intellektuelle rettigheder og specielle økonomiske interesser.