Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/innopinion.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 77

Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/innopinion.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php on line 87

Warning: Cannot modify header information - headers already sent by (output started at /var/www/innopinion.dk/public_html/wp-content/plugins/jetpack/_inc/lib/class.media-summary.php:77) in /var/www/innopinion.dk/public_html/wp-includes/feed-rss2.php on line 8
http://innopinion.dk Tue, 26 Sep 2017 20:58:24 +0000 da-DK hourly 1 https://wordpress.org/?v=5.4.2 http://innopinion.dk/wp-content/uploads/2017/06/iNNoPINION-LOGO-kvadratisk-webstedsikon.jpg http://innopinion.dk 32 32 133355770 Er det innovation at snyde sine kunder? http://innopinion.dk/?p=444 http://innopinion.dk/?p=444#respond Thu, 03 Aug 2017 21:11:07 +0000 http://innopinion.dk/?p=444 De fleste associerer innovation med noget positivt, men er det nødvendigvis altid sådan? Hvis vi benytter den kommercielle definition om, at innovation er opdagelsen af mulighederne for profit skabt gennem praktisk gennemførelse, ja så kan de ”smarte” indbrudstyve, der sidst i juli lykkedes med at stjæle cykler for 700.000 DKK igennem taget på BikeWorld i Silkeborg, vel betegnes som innovative, – hvis de vel at mærke ikke bliver fanget!

Ok, det var måske et ekstremt eksempel, men I kender muligvis den gamle historie om manden der tilbage i 1950’erne kontaktede en af de store tandpastafabrikanter i USA og sagde, at han havde en idé, der ville koste dem meget lidt at implementere, men som ville give en øjeblikkelig 40% stigning i omsætningen. Han tilbød at sælge rettigheden til ideen for 100.000$. Det var et enormt beløb på det tidspunkt, men i forhold til tandpasta-markedets størrelse, var det en relativt lille investering. Selskabets ledere var imidlertid grådige og ville ikke bruge penge på manden og hans påståede idé, hvis det kunne undgås. De takkede fyren, og sagde, at de ville komme tilbage til ham. I stedet indkaldte man til stormøde i selskabets marketing- og udviklingsafdeling, hvor de fik til opgave at foreslå ideer til at øge omsætningen med 40% med en lille investering.

To uger senere var der stadig ikke nogen gode idéer, så man ringede tilbage til manden, og sagde, at han havde fået en aftale. Efter at de juridiske praktikaliteter var afsluttet, og pengene blevet overdraget, gav manden dem en brun kuvert indeholdende et lille stykke papir. På papiret stod der: “Gør hullet større !” Hvis du øger diameteren af  hullet fra 5 til 6 mm, øges mængden af tandpasta, der er presset ud for en given længde langs børsten, med 40%. Så de fleste vil bruge meget mere tandpasta, og købe flere tuber..

Historien har været brugt i utallige lærebøger om innovation, og manden forherliges verden over som genial, selvom der nok er tale om en fiktiv mand og historie. Historien opfylder dog helt klart kravet til innovation, men er det ikke tyveri ved højlys dag? Det er det da, og tricket bruges i stor udstrækning af dagligvare-producenter verden over, for at få os til at bruge mere, end vi rent faktisk har brug for. Hvor mange af os, får ikke alt for meget flydende sæbe, shampo, vaskemiddel, ketchup osv. ud, i forhold til hvad vi egentlig skulle bruge, fordi emballagen er designet til overdosering fremfor underdosering. Det er bestemt ikke en tilfældighed.

Der findes masser af eksempler på innovationer, der bestemt ikke er i kundernes interesse, – hvor det i virkeligheden handler om, at narre kunden til at bruge flere penge end nødvendigt. Foreksempel uigennemskuelige financielle låneprodukter, mobil-abonnementer, forsikringsprodukter, udokumenteret alternativ medicin og kosttilskud osv. Personligt har jeg det svært med den slags innovationer. Jeg hylder hellere dem, der laver produkter, som er i både producent og brugers interesse – win-win. Jeg er også ret overbevist om, at det er dem, som vinder på den lange bane.

]]>
http://innopinion.dk/?feed=rss2&p=444 0 444
Crowdsourcing – brugerne kommer med idéerne – men kan det være et problem? http://innopinion.dk/?p=401 http://innopinion.dk/?p=401#respond Sun, 09 Jul 2017 22:23:44 +0000 http://innopinion.dk.linux43.unoeuro-server.com/?p=401 Den form, som de fleste forbinder med åben innovation, er bruger innovation. Konceptet hvor man høster brugernes ideer kaldes populært for “crowdsourcing”. Brugeren gør simpelthen arbejdet for virksomheden, efter at den har blottet sig en lille smule, og fortalt hvad der ønskes løst. De fleste store virksomheder lavede for få år siden crowd sourcing idé-platforme, hvor brugerne kunne smide sine idéer ind, men samtidig fraskrev de sig typisk rettigheden til opfindelsen (hvis det skulle ende med at være en opfindelse). De fleste af disse crowdsourcing platforme er lukket igen, for hvis man skal behandle de indkomne forslag ordentligt, kræver det usandsynligt mange ressourcer, og hvis der dukkede idéer op, som man måske allerede var igang med i virksomheden, kom man i et dilemma med hensyn til IPR. Hvem kom først på idéen?
Crowdsourcing blev  brugt som markedsføring i forhold til at signalere, at man var en åben innovativ virksomhed, men de top 25 cases jeg har kigget på, havde typisk sat deres crowdsourcing op omkring en ufarlig lille flig af virksomheden, som f.eks. en stor flyproducent der inviterede til åben innovation (crowdsourcing) omkring et håndtag til en kabinedør! Som jeg fortæller i indlægget om åben innovation, blotter man sig rigtig meget i åben innovation og noget mindre i crowdsourcing og co-creation, -og ingen af koncepterne er “bare lige”, når det handler om teknologivirksomheder, der skal tænke på deres imaterielle værdier (IPR)

Der er masser af andre områder, hvor der er et kæmpe potentiale i crowdsourcing (og co-creation), og det er typisk hvor der ikke er så meget på spil. Et godt eksempel er en platform hvor brugerne kan forselå design af t-shirts, eller LEGO som spørger brugerne hvilket legosæt de skal sætte i produktion,- men der, hvor jeg synes det passer allerbedst, er i det offentlige. Sundhedsvæsenet, skolevæsentet og andre offentlige institutioner kan have stor glæde af denne form for brugerinnovation…alt sammen kendetegnet ved, at der ikke er indblandet intellektuelle rettigheder og specielle økonomiske interesser.

]]>
http://innopinion.dk/?feed=rss2&p=401 0 401
Co-creation – samarbejde med slutbrugerne – smuk tanke men komplekst at håndtere! http://innopinion.dk/?p=397 http://innopinion.dk/?p=397#respond Sun, 09 Jul 2017 21:52:49 +0000 http://innopinion.dk.linux43.unoeuro-server.com/?p=397 Mens åben innovation foreslår aktivt samarbejde mellem forskellige organisationer og deling af intellektuelle rettigheder, vedrører co-creation mere specifikt forholdet mellem en organisation og en defineret gruppe af interessenter, normalt sine kunder. Den mest almindelige definition er: “En aktiv, kreativ og social proces baseret på samarbejde mellem producenter og brugere, der er initieret af firmaet for at skabe værdi for kunderne.” (CK Prahalad og Venkat Ramaswamy, Co-Opting Customer Competence, 2000) . Co-creation betyder at arbejde med slutbrugerne af dit produkt eller din tjeneste for at udveksle viden og ressourcer for at kunne levere en personlig oplevelse ud fra virksomhedens værdigrundlag. Mens crowdsourcing er mennesker, der skaber en god ide for dig, er co-creation om folk, der arbejder med dig, for at gøre en god idé endnu bedre. Co-creation er også en måde at øge kundeengagement ved direkte at involvere dem i virksomhedens produktudviklingsprocesser.

Som med åben innovation og crowdsourcing er co-creation rigtig komplekst for teknologivirksomheder og ikke noget man bare gør. Det kræver juridisk forberedelse og en organisation der er gearet til det. Til gengæld er det et af de smukkeste koncepter i forhold til offentlig innovation, – det de fleste vil kalde bruger-inddragelse.

 

]]>
http://innopinion.dk/?feed=rss2&p=397 0 397
Kan man være innovativ i det offentlige? http://innopinion.dk/?p=372 http://innopinion.dk/?p=372#respond Sat, 24 Jun 2017 22:12:59 +0000 http://innopinion.dk.linux43.unoeuro-server.com/?p=372 Jeg bliver ofte spurgt, hvordan man kan bruge min definition af innovation i forhold til offentlige institutioner og andre non-profit organisationer, hvor der ikke nødvendigvis er et mål omkring profit. Det er klart, at den definition jeg arbejder ud fra: “innovation = opdagelsen af mulighederne for profit skabt gennem praktisk gennemførelse”, skurer lidt i ørerne, når man feks arbejder med innovation i offentlig forvaltning, sundhedsvæsen, skolevæsen osv. Men selvfølgelig kan definitionen også bruges der. Vi skal dog kigge lidt på definitionen af profit. For profit i denne kontekst er i form af mere værdi for pengene, og det smager jo af “besparelsesøvelse”, hvilket nok også er motivationen, når tusindvis af offentligt ansatte sendes på innovationskurser, for at finde nye besparende måder at gøre tingene på. “Værdi” er en subjektiv størrelse, og hvem skal afgøre, om det har givet mere værdi, eller om man i virkeligheden bare har sparet penge med en forringet værdi af ydelsen. Det bliver hurtigt komplekst!

I 2013 havde jeg fornøjelsen af at møde Christian Bason, der på 60 minutter gav en pep-talk omkring offentlig innovation, med udgangspunkt i hans bøger og forskning om innovation i den offentlige sektor. Inden dette møde var min holdning, at livet var for kort til at arbejde i/med den offentlige sektor, men hans indlæg fik mig på andre tanker. For potentialet er enormt, og det faktum at man uden problemer kan arbejde med co-creation, crowd sourcing og åben innovation gør det jo virkelig spændende, men min take away fra foredraget var også, at det er mindst lige så svært, hvis ikke endnu sværere, at ændre og implementere nye produkter og processer i det offentlige som i det private erhvervsliv.

Desværre må jeg sige, at mange af de “innovative” løsninger, man gør i det offentlige, ofte handler om, at lade nogle andre betale regningen eller ganske normale LEAN-projekter hvor unødvendige arbejdsprocesser fjernes. I min bog bliver det lidt tyndt, og brugerbetaling er i sig selv ikke specielt innovativt.

Men jo, jeg mener godt man kan være innovativ i det offentlige og andre ikke direkte profitskabende virksomheder,- men der gælder den samme betingelse om, at det er ikke innovation, før ideen er implementeret med en samfundsøkonomisk gevinst!

 

]]>
http://innopinion.dk/?feed=rss2&p=372 0 372
Åben innovation – hypet koncept med kompleks betydning http://innopinion.dk/?p=364 http://innopinion.dk/?p=364#respond Thu, 22 Jun 2017 22:05:42 +0000 http://innopinion.dk.linux43.unoeuro-server.com/?p=364 Åben innovation var for få år siden det mest hypede koncept på diverse foraer om innovation. Jeg deltog selv i diskussionen og blev vældig upopulær, da jeg påstod at der var for langt imellem succeshistorierne, og at det ikke var en særlig hensigtsmæssig metode for små og mellemstore højteknologivirksomheder, da de ganske enkelt ikke havde nok kontrol med deres immaterielle rettigheder (læs patenter/IPR), med mindre man satte et stort og dyrt juridisk system op bag det. Enhver, der har prøvet sådan noget, ved hvor stort et juridisk benarbejde, der skal gøres, for at få det løbet igang (NDA, forgrundsviden, baggrundsviden, licens og royalty aftaler osv)

Begrebet “åben innovation” blev første gang beskrevet af Henry Chesbrough tilbage i 60’erne, som et opgør med den herskende “lukkede innovation” – hvor idéer skal komme indefra og ikke deles med andre. Åben innovation bruges om det paradigme at ingen virksomheder og deres ansatte ved alt og ejer nok IPR til at kunne skabe den maksimale vækst. Derfor vil den samlede gevinst være større for de virksomheder der modtager, samarbejder, deler, forærer, sælger eller køber viden/IPR fra konkurrenter, universiteter, kunder, leverandører og komplimenterende virksomheder. Jeg tror de fleste virksomheder, der indgår i den slags partnerskaber, slet ikke tænker over, at det er åben innovation. De vil sige, at de har et strategisk samarbejde i form af f.eks. krydslicensaftaler, forkøbsret, platformsdeling (bil-industrien).

Konceptet åben innovation bliver brugt bredt, og det har jeg også selv gjort. Jeg tror rigtig mange forbinder åben innovation med Crowdsourcing og Co-creation, og de er da helt klart også i familie med hinanden, men de to sidste koncepter er mere “bruger”-orienteret, og dem kan du læse om i et par andre blog-indlæg.

I mit foredrag bruger jeg en model der prøver at sammenholde forskellige brugercentrerede værktøjer og deres placering i forhold til lukket versus åben innovation samt deres anvendelighed i forhold til beskyttelse af IPR. Jeg havde brug for dette overblik, da det var umuligt at kommunikere, hvad jeg mente, uden at have en figur at støtte mig til.

]]>
http://innopinion.dk/?feed=rss2&p=364 0 364
Disruption http://innopinion.dk/?p=357 http://innopinion.dk/?p=357#respond Mon, 19 Jun 2017 21:41:51 +0000 http://innopinion.dk.linux43.unoeuro-server.com/?p=357 Det er svært at åbne en avis uden at støde på ordet “disruption”, og begrebet er mindst lige så voldtaget og misforstået som “innovation”. Et buzzord som verdens virksomhedsledere strør om sig, som om det er her, den hellige gral er begravet. Sætter vi så de to ord sammen til disruptive innovation, ja så bliver det ikke vildere. Vi skal “disrupte” for at overleve os selv, og innovation skal hjælpe os for at nå det mål. For nogle virksomheder er disruption deres højeste ønske på trods af, at det, bogstavelig talt, er deres egen “død”, de snakker om!

Begrebet blev “opfundet” af amerikaneren Clayton Christensen, som beskrev det første gang i 1995, i en artikel i Harvard Business Review. Kort fortalt går det ud på, at gamle succesrige virksomheder pludselig går til grunde, mens nye konkurrenter kommer ud af ingenting og overtager deres markeder. Der kan være flere årsager til dette, og Christensen stiller skarpt på det paradoks, at de etablerede virksomheder holder deres fokus på deres krævende eksisterende kunder, og giver dem, hvad de vil have. Nye teknologier implementeres ikke, da det på den korte bane ikke er en god forretning og kun vil tilfredsstille en mindre kundegruppe. Små virksomheder vil dog ofte stille sig tilfreds med denne mindre kundegruppe og lavere indtjening, og fordi de over tid forstår, at udvikle teknologien til også at kunne tilfredsstille det store marked, kommer de pludselig ud i overhalingsbanen og tager markedet fra de store.

Christensen nævner Netflix som et godt eksempel på en disruptiv virksomhed. Netflix var en lille nørdet postordre filmklub med meget begrænset kundegruppe modsat Blockbuster der bare langede film over disken over hele kloden. Men Netflix forstod at tage streaming teknologien til sig, big data og egenproducerede film der faldt i den store kundegruppes smag, – og det hele fik som bekendt Blockbuster til at bryde sammen.

Clayton Christensen har efterfølgende udvidet sit disruptive-begreb og taler nu om to typer disruption, “Low-end” og “New market”. Low end er kendetegnet ved at den sniger sig ind på et ellers uinteressant marked, men mange bække små gør som bekendt en stor å, og det er Hotels.com et eksempel på. Deres forretningsmodel går ud på at sælge overkapacitet for hoteller til lave priser (godt hjulpet af internettes fortræffelige søgemuligheder og globale udbredelse) hvilket har gjort livet surt for mange etablerede rejsebureauer.

Derimod er airBnB en “New market” disruption, da de introducerede nogle helt nye overnatningsmuligheder for en helt ny kundegruppe, som normalt ikke ville have råd til storbyferier.

Og hvad er så ikke disruptive innovation? Mange vil nok pege på at iPhone var disruptive innovation, men et dyrt produkt der udsprang af en enddog meget stor virksomhed (Apple) med en i forvejen meget stor kundegruppe gør det svært at putte den direkte ind under en af Clayton Christensens definitioner, selvom det rystede hele markedet for mobiltelefoner og fik nogle af de største til at vakle. Til gengæld mener Christensen at iPhone og iPads disruptede PC-markedet, da disse to enheder idag har overtaget de flestes behov for en computer og derved gør livet surt for rene PC-producenter som feks. Lenovo, HP, Dell osv.

Så når virksomhedsledere for nogle af verdens største virksomheder står og prædiker, at man har et erklæret mål om, at disrupte deres egen branche, handler det nok i virkeligheden om, ikke at vende det blinde øje til (Kodak, Nokia, Blockbuster…). Store virksomheder holder øje med start-ups, skyder lidt penge i og får noget kontrol, så man i tilfælde af, at man har ramt noget rigtigt, hurtigt kan annektere den. Når det så alligevel går galt engang imellem og de små løber de store over ende, skyldes det oftest, at man relativt nemt kan annektere et produkt men at annektere en helt ny forretningsmodel vil for store virksomheder være helt uoverskueligt og kræve mandsmod af dimensioner på ledelsesgangen.

]]>
http://innopinion.dk/?feed=rss2&p=357 0 357
Velkommen til min blog http://innopinion.dk/?p=234 http://innopinion.dk/?p=234#respond Sun, 28 May 2017 20:35:56 +0000 http://innopinion.dk.linux43.unoeuro-server.com/?p=234 Her i bloggen vil du kunne læse forskellige indlæg om emner, som jeg er optaget af. Jeg regner med at siden går live 1. juli, og indtil da må stolene stå tomme;)

]]>
http://innopinion.dk/?feed=rss2&p=234 0 234