
Undgå investering i teknologiske luftkasteller
En god idé eller et udstedt patent er ingen garanti for en sund investering. Alt for ofte bliver kapital kanaliseret ind i “varm luft”, fordi det tekniske og juridiske fundament ikke er valideret af uvildige eksperter. Med en Second Opinion fra mig får du en kritisk gennemgang af teknologiens reelle værdi og risikoprofil.
Due Diligence med fokus på IPR og realiserbarhed
Jeg bistår både private investorer og institutionelle aktører med at gennemskue kompleksiteten i produktudvikling og intellektuelle rettigheder (IPR).
Vigtige nuancer, mange overser:
- Patent er ikke = “freedom to operate”: Et patent giver dig retten til at forbyde andre at udnytte din opfindelse – det giver dig ikke nødvendigvis retten til selv at markedsføre den (Freedom to Operate).
- Patent er IKKE det samme som kommerciel værdi: En patenteret løsning er ikke ensbetydende med en brugbar teknologi eller en holdbar forretningsmodel.
- Geografisk rækkevidde: Beskyttelse er kun så stærk som de lande, patentet er udstedt i.
Spar millioner gennem rettidig omhu
Jeg har gennem årene set og forudset adskillige investeringer, der kunne have været undgået, hvis de tekniske faldgruber var blevet afdækket i tide. Jeg tilbyder at være jeres tekniske “vagt i geværet”, der skiller realiteter fra salgsgas, før kapitalen bliver stillet til rådighed.
